Gargnano - Kultur
Sognekirken San Martino fra det 18. århundrede er med sit ellipseformede skib en af områdets mest imponerende. Herfra kan man gå ind mod byens historiske centrum, hvor man straks støder på Palazzo Feltrinelli, der blev bygget i renæssancestil i 1898 og under Salò-republikken husede Mussolinis sekretariat. Flere huse nede ved havnen har indmuret kanonkugler i deres mure for at mindes Østrigernes bombardement af byen i 1866. Ved havnen finder man også det tidligere rådhus, l’ex Palazzo Comunale fra 1582 og et virvar af små gader, der stadig bærer præg af 1800-tals fiskerleje. I 1289 blev San Francesco-kirken bygget og den tilhører stadig Franciskanerne i vore dage. To km fra byen finder vi kirken San Giacomo di Calino fra det 11. århundrede og i området San Faustino ligger Villa Feltrinelli, hvor Mussolini boede under under Salò-republikken 1943-45. I Bogliacco kan man besøge Villa Bettoni fra begyndelsen af 1700-tallet og sognekirken San Pietro in Agrino fra 1419. Tager man mod Villavetro kommer man, efter 2 km på en vej omgivet af olivenmarker, til helligdommen Santo Crocifisso. På vej ind i landet kommer man op til landsbyområderne i Gargnanos bakker og bjerge i hjertet af naturreservatet Parco dell’Alto Bresciano for til sidst at ende i Valvestino, hvor man finder søen af samme navn.